
Jakob Lentz er en erfaren procesadvokat og repræsenterer rådgivere og større danske banker i sager for de danske domstole. Han har haft en ledende rolle i undersøgelserne af den nu lukkede non-resident portefølje i Danske Banks estiske afdeling. Jakob har også indgående erfaring med komplekse voldgiftssager om gaspriser, herunder vedrørende en kombination af juridiske og finansielle problemstillinger, og med forsikringssager.
Jakob bistår store virksomheder med at håndtere de komplekse juridiske, kommercielle og omdømmemæssige risici, der kan opstå som følge af påstande om uredelige handlinger, økonomisk kriminalitet og regulatoriske undersøgelser. Jakob har omfattende erfaring med at foretage interne undersøgelser for finansielle virksomheder, bestyrelser og revisionsudvalg.
Highlights (Fane indhold)
Udvalgte sager
- Danske Bank i undersøgelsen af deres afdeling i Estland og Danske Banks juridiske eksponering samt af potentielt institutionelt og personligt ansvar som følge af Danske Bank-medarbejderes handlinger eller forsømmelser
- Danske Bank i spørgsmål om D&O-ansvarsforsikringer vedrørende bankens estiske afdeling
- Ørsted i flere komplekse voldgiftssager om genforhandling af prisfastsættelse af naturgas
- Revisor fra Deloitte i en retssag ved Sø- og Handelsretten og efterfølgende Højesteret, der frifandt revisoren for et erstatningskrav på DKK 40 millioner
- Adskillige revisorer for Revisornævnet samt i regulatoriske undersøgelser og retssager