Faris Nesheiwat
- Entreprise
Faris er senior director med møderet i New York. Han rådgiver klienter i komplekse sager inden for infrastruktur samt byggeri og anlæg, især med fortolkning og kontraktstyring af individuelt indgåede kontrakter og branchespecifikke standardkontrakter, herunder FIDICs standardkontrakter Red Book, Yellow Book og Silver Book. Faris har omfattende erfaring med rådgivning i forbindelse med internationale bygge- og anlægsprojekter, bl.a. offshore vindanlæg, transmissionssystemer, kabelprojekter og undersøiske kabler. Med sin baggrund inden for udbud og kontraktforhandling bistår han klienter med at håndtere kritiske risikoområder og yder effektiv rådgivning i alle faser af en tvist, fra den indledende fastsættelse af krav til selve voldgiftssagen. Faris kombinerer sin viden inden for common law og civil law i sin klientrådgivning gennem alle projektfaser, lige fra risikovurdering og kravformulering til tvistløsning.
Highlights (Fane indhold)
Har rådgivet i voldgiftssager om bygge- og anlægsprojekter og investeringer, herunder:
- Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg: Europæisk entreprenørvirksomhed som hovedentreprenør i en sag mod en kommunal bygherre om krav vedrørende forsinkelser, forstyrrelser, mangler og force majeure (COVID-19) fremsat i henhold til dansk entrepriseret
- Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg: Europæisk joint venture i en sag mod en større underentreprenør om værdiansættelse af tilbudslister, ændringsordrer, opsigelse og modkrav i forbindelse med et stort infrastrukturprojekt.
- ICSID-voldgift: Europæisk entreprenørvirksomhed i en sag mod en nordafrikansk stat med udgangspunkt i en bilateral investeringsaftale (BIT)
- ICC-voldgift: Indisk virksomhed i en erstatningssag mod en emiratisk projektejer med krav på mere end USD 80 mio. i forbindelse med opførelsen af en kemisk fabrik
- Ad hoc-voldgift på grundlag af ”Articles of Incorporation”: Aktionærerne i en privatejet større entreprenørvirksomhed i en sag om et krav på USD 150 mio. vedrørende dårlig forvaltning af virksomhedens midler
Medlemskaber (Fane indhold)
New York Bar, New Jersey Bar og Jordan Bar