26. september 2025
Rådgivning af partnerne i Inforevision A/S i forbindelse med salg af virksomheden
Vi har rådgivet partnerne i Inforevision A/S i forbindelse med deres salg af selskabet til Cedra, der er støttet af Adelis Equity Partners.
Cedra blev først etableret i Sverige i februar 2025 gennem overtagelsen af PwC Sveriges SMB-revisions- og rådgivningsforretning. I august 2025 ekspanderede Cedra yderligere ved at overtage Deloitte Norges SMB-forretning.
Partnerne i Inforevision har nu underskrevet en aftale med Cedra om det forventede salg af det danske revisions- og rådgivningsfirma Inforevision. Samtidig vil Cedra overtage Roesgaard Revision. Disse første danske opkøb udgør en vigtig milepæl i Cedras vækst og bringer Cedra Nordic et skridt nærmere målet om at blive den førende leverandør af revisions- og rådgivningsydelser til små og mellemstore virksomheder i Norden.