All risks-entrepriseforsikringer og dækning for skader som følge af mangelfuldt arbejde

I entreprisebranchens udbredte AB-standardaftalevilkår stilles der ikke overraskende visse minimumskrav til både bygherrens og entreprenørernes forsikringsdækning.  Bygherren skal i henhold til AB/ABT 18, § 11, stk. 1, tegne sædvanlig brand- og stormskadeforsikring for entreprisen samt eventuelle eksisterende bygninger eller anlæg omfattet af arbejderne. På den anden side skal entreprenøren og eventuelle underentreprenører tegne sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, jf. AB/ABT 18, § 11, stk. 3. 

Det er dog en velkendt kendsgerning, at de forsikringer, der skal tegnes i medfør af AB-vilkårene, kun afdækker en meget begrænset del af de skaderisici, der er forbundet med udførelsen af entrepriser. Derfor tegnes der ofte, og særligt ved større og komplekse byggeprojekter, mere omfangsrige forsikringer end krævet efter AB-vilkårene. En central forsikringsmulighed på markedet er all risks-entrepriseforsikringen, der er tiltænkt at give en bred dækning for en lang række skadestyper. 

I de seneste år har der i forsikringsmarkedet imidlertid været betydelig uenighed mellem forsikringsselskaberne og de sikrede om omfanget af all risks-forsikringernes dækning for skader, der er opstået som følge af fejl eller mangler i arbejderne og i projekteringen. Disse uenigheder har givet anledning til adskillige tvister – senest i en sag for Østre Landsret, hvor Bruun & Hjejle repræsenterede en sikret entreprenør mod et all risks-forsikringsselskab. Dommen er blevet trykt i både Ugeskrift for Retsvæsen 2025.2008 og Forsikrings- og Erstatningsretlig Domsamling 2025.63.

Denne artikel giver en introduktion til de aktuelle problemstillinger om all risks-forsikringers dækning af skader som følge af fejl og mangler samt en analyse af dommens rækkevidde og potentielle konsekvenser.

All risks-entrepriseforsikringen

Som navnet antyder, er en all risks-forsikring som udgangspunkt en forsikring mod enhver skade på de forsikrede genstande uanset årsag. Dette udgangspunkt er dog modificeret i praksis, idet forsikringsbetingelserne altid vil indeholde centrale undtagelser. 

Forsikringen tegnes typisk af bygherren, men omfatter som regel entreprenører og eventuelle underentreprenører som medsikrede. Forsikringen dækker hele byggeriet under udførelsen og frem til afleveringen og tillige under en eventuel efterfølgende afhjælpningsperiode. Den omfatter både selve arbejdsobjektet, de materialer, der er beregnet til at indføjes i arbejdsobjektet, og de midlertidige anlæg, der anvendes til udførelse af entreprisen. 

Der kan være betydelige forskelle i de all risks-forsikringsvilkår, der tilbydes af de forskellige forsikringsselskaber på det danske marked, men der er også mange ligheder, idet de fleste selskaber har baseret deres vilkår på de modelbetingelser, som brancheorganisationen SKAFOR (i dag Forsikring og Pension) udviklede i 90’erne. 

En typisk ansvarsbærende bestemmelse (”trigger”-bestemmelse) i en all risks-forsikring lyder således:

”Forsikringen dækker fysisk tab og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete hændelser med de i policen angivne undtagelser og betingelser.”

Det er disse kriterier, der skal være opfyldt, for at forsikringen kan aktiveres. Der skal således være indtruffet et fysisk tab eller skade, og denne skal være en følge af en ”uforudset hændelse” (også benævnt ”uforudset begivenhed” i mange policer).

Navnlig denne betingelse om, at skaden skal være en følge af en uforudset hændelse, har i praksis givet anledning til fortolkningsspørgsmål og tvister mellem sikrede og forsikringsselskaber. Udfordringerne opstår især i situationer, hvor skaden er en følge af fejl eller mangler i det udførte arbejde eller i projekteringen. 

Dækning af skader ved mangelfulde arbejder

All risks-forsikringer indeholder sædvanligvis flere undtagelser, som i et vist omfang begrænser dækningen for skader, der skyldes mangelfulde arbejder. 

 Standardundtagelsen er i SKAFOR-modelbetingelserne formuleret således:

»Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes slid, rust og anden gradvis forringelse eller mangelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld udførelse af projektering, beregning eller konstruktion.

Denne undtagelse er begrænset til den del af arbejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftede indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men vedrører ikke andre dele af arbejdsobjektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade.«

I policer med standardundtagelsen kræves en sondring mellem primære og sekundære skader, hvor kun sidstnævnte – altså skader på ikke-defekte dele af byggeriet som følge af en primær fejl – vil være dækningsberettiget. I praksis betyder det ofte en væsentlig begrænsning i dækningen for skader, der skyldes mangelfuld udførelse. 

På det danske marked har der i nyere tid været en stigende tendens til at aftale et mindre snævert dækningsomfang. Dette er navnlig sket via visse internationale standardklausuler, der har vundet indpas i Danmark. De mest udbredte er LEG-klausulerne, der er udviklet af den britiske interesseorganisation ”London Engineering Group”. Klausulerne indeholder en varierende regulering af dækningen for skader som følge af mangelfulde arbejder, hvor LEG3-klausulen er tiltænkt at give den bredeste dækning.

Hvis der i forsikringsaftalen er vedtaget en LEG3 klausul, er der teoretisk tale om en meget bred dækning for skader som følge af udførelsesfejl, idet klausulen alene undtager omkostninger til forbedringer af entreprisen fra dækningen. Dette medfører, at der ikke skal foretages den omtalte sondring mellem primære og sekundære skader, da begge skadetyper som udgangspunkt er dækningsberettiget.  

I praksis har sikrede bygherrer og entreprenører imidlertid mødt modstand fra forsikringsselskaberne ved behandlingen af anmeldte krav relateret til skader, der skyldes mangelfuld udførelse – uanset, om policen indeholder en klausul, der er tiltænkt at give en bred dækning, såsom LEG3. Herunder ses det i stigende grad, at forsikringsselskaberne afviser dækning med henvisning til, at skaderne ikke udspringer af en ”uforudset hændelse” i henhold til den ansvarsbærende bestemmelse i forsikringsbetingelserne. Den typiske argumentation fra forsikringsselskaberne involverer et synspunkt i retning af, at de pågældende arbejder er udført så dårligt, at de indtrådte skader ikke kan anses for at være en uforudset følge. 

Denne tilgang og fortolkning af begrebet uforudset hændelse har givet anledning til spørgsmål fra de sikrede, som henviser til, at deres all risks-forsikringer netop har til formål at dække skader forårsaget af fejl i arbejdsudførelsen, hvorfor sådanne fejl som udgangspunkt må kvalificeres som uforudsete i forsikringsbetingelsernes forstand. Det er af de sikrede bl.a. blevet fremført, at meningen med betingelsen om uforudset hændelse må være alene at undtage skader, der må anses som objektivt forudsigelige som følge af arbejdets art og tiltænkte tilrettelæggelse. 

Fortolkningen af forudsigelighedsbegrebet har været centralt i en række nyere sager om all risks-forsikring. Afgørelserne om spørgsmålet er hidtil hovedsageligt blevet afsagt i byrets- og voldgiftsregi og har haft et ganske varierende udfald. Den nylige sag for Østre Landsret havde derfor betydelig bevågenhed, idet begrebets forståelse var et af hovedtemaerne.

Østre Landsrets dom af 20. marts 2025

Sagen for Østre Landsret angik dækningen under en all risks-forsikring med LEG3-klausul. Policen indeholdt en almindelig ansvarsbærende bestemmelse, hvorefter der skulle være indtrådt en fysisk skade (eller tab) som følge af en uforudset hændelse. Forsikringsvilkårene definerede uforudsete hændelser som ”hændelser, der ikke kunne forudses, selvom alle grundbetingelser eller forudsætninger kendes”.

I sagen havde en gulventreprenør anmeldt en skade, der bestod i, at der som følge af en fejl i forbindelse med udførelsen af undergulve skete en sammenstøbning mellem to betonlag i gulvkonstruktionen, hvilket medførte, at gulvet ikke kunne overholde projektets trinlydskrav. Skadesårsagen var ubestridt og kunne henføres til manglende overholdelse af krav i projektmaterialet om udlægning af en mellemliggende lyddug mellem de to betonlag helt ud til kantisoleringen med henblik på at undgå enhver sammenstøbning. Det var i den forbindelse omtvistet, om gulventreprenøren havde fået udleveret det pågældende projektmateriale forud for udførslen. 

Forsikringsselskabet afviste dækning, i første række med henvisning til, at der ikke var sket en fysisk skade, idet der alene var tale om en mangelfuld tilstand. Forsikringsselskabet gjorde desuden gældende, at der ikke forelå en uforudset hændelse, da gulventreprenøren ikke havde fulgt projektanvisningerne.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at gulventreprenøren havde fået udleveret det relevante projektmateriale og fandt herefter, at der ikke var indtruffet en uforudset hændelse, hvorfor betingelserne for forsikringsdækning ikke var opfyldt: 

”Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at UUE forud for arbejdet med støbning af undergulvene havde fået udleveret relevant projektmateriale, og at UUE allerede derfor måtte være opmærksom på de konkrete anvisninger vedrørende støbning af de omhandlede etagedæk. …

Landsretten finder herefter, at der ikke kan anses at være indtrådt en uforudset hændelse, således som dette begreb – i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper – er defineret i forsikringsvilkårene. Hverken forsikringsaftalelovens § 20 eller § 51 kan efter landsrettens opfattelse føre til en anden vurdering.

Allerede på denne baggrund er betingelserne for forsikringsdækning ikke opfyldt."

Som en art sidebemærkning tilføjede landsretten, at der ikke forelå en fysisk skade:

”Landsretten bemærker i øvrigt, at de fejludførte gulve heller ikke kan anses at indebære, at der foreligger fysisk skade i forsikringsbetingelsernes forstand.”

Landsrettens præmisser er relativt kortfattede og efterlader flere spørgsmål.

Tilsyneladende tog landsretten ikke udgangspunkt i, hvordan arbejderne i henhold til projektet var tiltænkt udført, men snarere hvordan arbejderne faktisk blev udført. En mulig fortolkning af dommen er derfor, at retten har taget afstand fra synspunktet om, at meningen med uforudsigelighedsbetingelsen alene er at undtage skader, der er objektivt forudsigelige som følge af arbejdets art og tiltænkte tilrettelæggelse. En sådan fortolkning ligger mere i tråd med den forståelse, som forsikringsselskaberne typisk har argumenteret for. 

Samtidig synes landsretten at have tillagt det betydning, hvad sikrede subjektivt kunne forudse, idet landsretten udtrykkeligt lagde vægt på, at gulventreprenøren havde fået udleveret projektmaterialet, der indeholdt kravet om udlægning af lyddug. Det tyder på, at landsretten har vurderet sikredes faktiske viden og derefter afgjort, om hændelsen var forudsigelig ud fra dette. Det synes at stå i kontrast til forsikringsselskabernes generelle synspunkter om, at betingelsen fordrer en rent objektiveret vurdering af hændelsesforløbet.

Landsretten afviste endvidere, at forsikringsaftalelovens § 20 eller § 51 i sagen kunne føre til en anden vurdering. Det er ikke helt entydigt, om retten dermed generelt afviser, at bestemmelserne har nogen betydning i forhold til den vurdering, der skal foretages efter uforudsigelighedsbetingelsen, eller om retten blot konkret fandt, at bestemmelserne ikke kunne føre til et andet resultat i denne sag.

Det er i det hele taget usikkert, om landsretten reelt har taget stilling til, hvornår en skade anses for at være en følge af uforudsete hændelser. Landsretten afviste således tillige, at der forelå en skade i forsikringsretlig forstand, og har vel derfor ret beset alene bedømt forudsigeligheden af en mangel. Landsrettens synspunkt forekommer derfor at kunne sammenlignes med byrettens præmisser i første instans, hvor det blev anført, at det ikke er ”uforudset at der opstår mangler, hvis man ikke følger projektbeskrivelsen”.

Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at landsretten fandt anledning til at udtale sig om begrebet uforudset hændelse, når retten samtidig fandt, at der ikke forelå en skade. For enhver all risk-forsikring er det første centrale spørgsmål for forsikringens aktivering, om der er indtrådt en fysisk skade (eller tab). Landsretten kunne således uden videre have afgjort sagen på, at der ikke forelå en skade. Det kan derfor undre, at konstateringen heraf blot indgik som en kort afsluttende bemærkning. Det kan indikere, at landsretten har ønsket at udtale sig mere generelt om forståelsen af forudsigelighedsbegrebet. 

At præmisserne er tiltænkt en vis generel karakter, understøttes af udtalelsen om, at forsikringsbetingelsernes definition af begrebet uforudset hændelse er ”i overensstemmelse med almindelige forsikringsretlige principper”. Dette kan forekomme overraskende. Begrebet er ikke omtalt i forsikringsaftaleloven eller anden forsikringsretlig regulering og er kun meget sparsomt behandlet i den juridiske litteratur. Der findes desuden all risk-forsikringer på markedet, hvor kriteriet slet ikke indgår som betingelse for dækning. Det er derfor ikke indlysende, at der skulle være tale om et almindeligt forsikringsretligt princip.

Selv hvis præmisserne skal tillægges generel betydning, er der flere ubesvarede spørgsmål. Det gælder navnlig, hvilket perspektiv der skal lægges til grund ved vurderingen af forudsigelighed, og hvilke identifikationsproblematikker dette kan rejse.

Fremtidigt perspektiv

Hvis Østre Landsrets dom står til troende og skal forstås i den retning, at vurderingen af forudsigelighedsbegrebet tager udgangspunkt i den faktiske udførelse af arbejdet for konkret at vurdere forudsigeligheden (påregneligheden) af skadefølgen, må det generelt give anledning til overvejelser ved tegning af all risks-forsikringer. Efter en sådan fortolkning kan der i næsten ethvert tilfælde argumenteres for, at en skade i et vist omfang var forudsigelig, når den udspringer af fejl i udførelse eller projektering. Det giver forsikringsselskaberne vide rammer til at afvise dækning, hvilket kan udvande dækningen for skader forårsaget af mangelfulde arbejder. I lyset af den nuværende praksis synes der i hvert fald at være begrænset incitament for forsikringstagere til at tegne dækningsudvidelser som LEG3 med dertilhørende præmiestigning. 

Der findes dog all risks-forsikringer på markedet, hvor forsikringsvilkårenes ansvarsbærende bestemmelse ikke indeholder en uforudsigelighedsbetingelse. Det må antages, at sådanne vilkår fremover vil være attraktive for forsikringstagere – selv med højere præmier – med henblik på opnå en mere forudsigelig og effektiv dækning.

Det sidste ord fra domstolene om uforudsigelighedsbetingelsen er dog næppe sagt endnu. Den sikrede gulventreprenør har ansøgt om tredjeinstansbevilling ved Procesbevillingsnævnet, og der er således en potentiel mulighed for, at Højesteret får lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Hertil kommer, at flere af de sager, der har været behandlet ved byretterne, nu er anket til landsretterne. Det vil forhåbentlig bidrage til en afklaring af retsstillingen – navnlig i sager, hvor det er mere klart, at der er sket en fysisk skade, og hvor spørgsmålet om uforudset hændelse derfor bliver det afgørende kriterium for, om forsikringen aktiveres.

Bruun & Hjejles rådgivning

Bruun & Hjejle følger udviklingen af entrepriseforsikringsområdet og er aktuelt involveret i flere sager om forsikringsdækning. Hvis din virksomhed har brug for rådgivning, eller dette nyhedsbrev har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.