Vores kultur og værdier
I Bruun & Hjejle er vi ikke bange for at gøre tingene anderledes og på nye måder. Vi tror på, at det er summen af kompetencerne, ancienniteten, personlighederne og de forskellige perspektiver fra hvert individ i teamet, der skaber resultater for vores klienter. Vi er ambitiøse på vores medarbejderes vegne, og de er blandt de bedste, men vejen til succes i Bruun & Hjejle er brolagt med samarbejde.
Vi ser tingene lidt anderledes hos Bruun & Hjejle, og sådan som verden udvikler sig i dag, tør vi godt sige højt, at selv den mest erfarne partner ikke både kan have overblikket over de brede perspektiver og kende alle detaljerne i dybden. Derfor arbejder vi i teams, og vores evne til at samarbejde på tværs af fagområder og medarbejdergrupper er afgørende for, at vi kan yde exceptionel service og udvikle de bedste løsninger for vores klienter.
Vores teamwork er dynamisk og tilpasset den enkelte klient og opgave, og hos os bliver du en del af et nøje udvalgt hold. Vi er ambitiøse, og vores jurister har alle været blandt de bedste på studiet, men individuelle ambitioner må aldrig overskygge evnen til at samarbejde. Selv kan vi godt lide at sige, at hos Bruun & Hjejle kommer ”team før ego”, og vi oplever hver dag, at en enorm energi forløses i de enkelte teams, fordi vi sammen lykkes.
Fagligheden i vores teams understøttes af vores stærke sammenhold, som styrkes af mange faglige og sociale arrangementer, både for hele virksomheden og for de enkelte afdelinger og medarbejdergrupper.
Vores værdier
Troværdighed
Troværdighed er helt grundlæggende for vores forhold til vores klienter og til hinanden. Hos os dyrker vi ligeværd og respekt som en naturlig og nødvendig del af det at skulle løse problemer i fællesskab. Anerkendelse af den enkelte som en værdsat del af fællesskabet giver selvtillid til at vise, hvem man er, og stå ved det, man siger. I sidste ende skaber det tillid og tryghed hos vores klienter.
Dygtighed
Hvem vil ikke gerne have en dygtig advokat og sikre sig den bedst mulige rådgivning i enhver tænkelig situation. Jo tak – det vil de fleste. Derfor er det også en selvfølgelighed hos Bruun & Hjejle, at fagligheden og den kommercielle indsigt er i top.
Mod
Talent, dedikation og vilje er nødvendigt, hvis man vil noget her i verden. Men hos os mener vi, at mod er mindst lige så vigtigt. Derfor har vi også modet til at rådgive, om vores klienter skal gå til højre eller venstre – i stedet for blot at opstille scenarier og sige på den ene side og på den anden side.
Team før ego
Vi prioriterer at skabe high performance teams, der er forankret i et stærkt formål, stort engagement og høj grad af tillid. Vi dyrker fællesskabet og lægger vægt på specialisering, vidensdeling og langsigtet klientfokus, alt sammen i et empatisk, respektfuldt og engagerende arbejdsmiljø.
Dedikeret performance
Vores kultur bygger på dedikation. Til vores klienter, vores forretning og hinanden. Vi ved, at hvert teammedlem bidrager til at styrke vores kultur og skabe et succesfuldt samarbejde med både kolleger og klienter, så vi kan arbejde målrettet og løse klienternes juridiske og forretningsmæssige udfordringer.