Skip to main content
Case
14 November 2024

Uvildig advokatundersøgelse konkluderer, at der var fejl og kritisable forhold i Elbit-sagen

Den uvildige advokatundersøgelse om anskaffelse af ildstøttesystemer til Forsvaret, som Bruun & Hjejle blev antaget til at gennemføre i 2023, er nu afsluttet.

I december 2023 blev Bruun & Hjejle antaget af Forsvarsministeriet til at gennemføre den uvildige advokatundersøgelse af Forsvarets indkøb af ildstøttesystemer fra den israelske virksomhed ELBIT Systems til en værdi af ca. DKK 1,7 mia.

Undersøgelsen skulle bl.a. afdække, om der i de involverede myndigheder blev begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der i så fald var grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod bestemte embedsmænd. Vi har ligeledes skulle undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrørende forsvarsministerens rolle i sagen.

I sidste uge afleverede vi vores rapport til Forsvarsministeriet og fik i går lejlighed til at præsentere rapportens konklusioner for partierne bag undersøgelsen. 

Undersøgelsen konkluderer, at der på flere punkter blev begået fejl og har været kritisable forhold på myndighedsniveau hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og i Forsvarsministeriets departement.

Undersøgelsen har været begrænset til skriftligt materiale, og undersøgelsen har som følge heraf på nogle punkter valgt at afstå fra at foretage vurderinger, idet det ville kræve bidrag fra involverede personer i form af interviews eller lignende.

Rapporten er klassificeret og offentliggøres ikke, men der er offentliggjort en sammenfatning af undersøgelsens konklusioner.

Undersøgelsen er gennemført af Ole Spiermann, Lasse Mikkelsen, Casper Tingleff, Christoffer de Neergaard og Jakob Bue Sørensen med god hjælp fra blandt andre Frederik Andre Bork, Alexandra Morais, Christian Taksøe, Jens Kristian Hvolbøl og Li Bjørnskov Fischer.

Forsvarsministeriets pressemeddelelse og den offentliggjorte sammenfatning kan tilgås her.

all
sm
md
lg
xl
2xl
3xl
4xl